AQUA Akvarium & Dyrepark

AQUA Akvarium & Dyrepark

Oplevelsesartikel

Siden åbningen i 1993 har AQUA udviklet sig til at være en af Midtjyllands største attraktioner med spændende, sjove og lærerige oplevelser ude og inde - for hele familien. Akvariet og dyreparken ligger unikt ved de blinkende blå Himmelbjergsøer, Gudenåen og store fredede skovområder.

Indendørs byder AQUA på et fascinerende undervandsblik ud i store, naturtro søer og særudstillinger, terrarier og interaktive modeller i bygningens 4 etager. Og i den dejlige dyrepark kommer du tæt på bævere, oddere, hvide storke og masser af andre dyr fra den danske natur.

For de legesyge er der vildmarkssti og vandlegeplads, som i år er blevet væsentligt udvidet med nye vandeksperimenter i et nyt aktivitetsområde – Vandets Kraft.

Det skjulte liv frem i lyset
AQUA er et utraditionelt ”omvendt” akvarium, der tager den besøgende med på rejse  ned i de danske søer og vandløb. Gennem store panoramaruder kommer man tæt på livet i forskellige udendørs søer - med fisk, fugle, pattedyr, insekter og planter. Mange af disse dyr lever et s

kjult liv de i naturen, men i AQUA kan du opleve dem på tæt hold og i deres naturlige miljøer. Dertil kommer specialakvarier, terrarier og interaktive installationer.                    

Vær med til at fodre dyrene
Hver dag gennemfører AQUA’s dyrepassere og formidlere et spændende aktivitetsprogram, hvor publikum kan være med til at fodre forskellige dyr, bl.a. oddere, fisk og fugle. På www.visitaqua.dk kan du se de forskellige fodrings- og aktivitetstider.

Der er masser af muligheder for at få en snak med dyrepasserne, og hvem ved, måske venter der en ”dagens overraskelse”, hvor dyrepasserne byder på uventede dyr iudstillingen, eller inviterer indenfor bag kulisserne i Nordeuropas største ferskvandsakvarium.

En stor familienyhed åbnede i 2012 – Vandets Kraft
En stor nyhed i AQUA åbnede i maj 2012, nemlig Vandets Kraft, et stort nyt aktivitetsområde med vandeksperimenter.