Det lumske Vesterhav – om understrøm og hestehuller

Det, man kender, passer man på – det siger vi ofte i naturvejlederkredse. Det forstås tit på den måde, at vi bør opføre os hensynsfuldt i naturen ved ikke at svine og ødelægge. Men ved Vesterhavet kan ordsproget med god grund vendes om til: ”Hvordan passer vi på os selv i naturen”. Vi hører desværre hvert år om drukneulykker ved Vesterhavet, og nogle af ulykkerne kunne måske undgås ved en større forståelse af kystens strømforhold. I denne artikel kan du læse om de to ’farlige’ kyststrømme – understrømmen og hestehullerne.

Understrøm - vand, der helst vil ligge vandret!
Det kommer nok ikke som en overraskelse, men det skal man have i tankerne, hvis man vil forstå, hvordan både understrøm og hestehuller opstår. Når det blæser ind mod kysten, vil vandet blive presset ind mod stranden – man siger, at det stuves op. Jo kraftigere det blæser, desto højere op på stranden presses vandet, men tyngdekraften arbejder hele tiden imod. Vand finder altid den letteste rute, og derfor flyder vandet ud mod havet igen langs med bunden - dermed opstår fænomenet understrøm. Understrøm er bedst udviklet på stejlere kyster, hvor der er plads til, at vandet kan løbe tilbage. På fladere kyster udvikles understrømmen ikke, da vinden påvirker et stykke ned i vandsøjlen. Til gengæld presses vandet længere og længere ind mod land og kan på den måde oversvømme forholdsvist store områder.

‍

Hestehuller
Det er kun på kyster med revler, at man finder hestehuller. Revler er sandbanker, der går parallelt med kysten, og man kan forestille sig, at de er en slags mur, som vandet skal løbe henover for at komme helt ind på stranden. Når der er pålandsvind, vil der presses mere og mere vand om bag revlerne, og det skal jo ud i havet igen (lige som før med understrømmen). Der vil altid være et svagt sted i revlen, hvor vandet kan ’grave’ sig igennem, så der opstår et hul – et hestehul! Hestehullet kan sammenlignes med et stærkt udadgående transportbånd, og hvis du fanges i det, føres du ud mod havet. Har du aldrig hørt om hestehuller, vil du sikkert kæmpe imod, så godt du kan, men det er en ulige kamp - oftest med et ulykkeligt resultat. Du skal i stedet lade dig føre med ud og svømme langs med kysten og væk fra hestehullet. Så kan du komme ind til stranden igen. Som om det ikke er nok, så er der endnu en mulig fare forbundet med hestehuller. Strømmen omkring hestehullerne, mellem revlerne og stranden, går mod hestehullet, så du kan risikere at suges imod det, hvis strømmen er kraftigt nok.

‍

Spot et hestehul
Hestehuller er dynamiske, og du kan ikke regne med, at de er det samme sted hver dag, men nogle strande er mere udsatte overfor hestehuller end andre. Det kan derfor være en god ide at snakke med de lokale eller eventuelt en kystlivredder om, om stranden er særligt udsat for hestehuller. Er der ikke mulighed for det, og er vandet for fristende, så kan du nogen gange se, hvor der er hestehuller inde fra stranden. For det første skal du kigge efter, om der er et sted, hvor bølgerne ikke bryder over revlen – hestehullet er jo dybere end revlen, så der bryder bølgen ikke. Et andet godt tegn er, om der er et sted, hvor vandet er meget ’grumset’. Der er en stærk strøm i hestehullet, og det betyder, at vandet kan transportere meget sand og endda sten, hvilket farver vandet. Et godt råd er dog altid, at man skal bade ved Blå Flag-strande og helst ved strande med livredder.

‍

Hvis du vil vide mere
På følgende hjemmesider kan du lære mere om sikker badning:
* Tryg på Stranden: www.trygpaastranden.dk
* Kystlivredderne: www.kystlivredder.dk
* Rådet for større badesikkerhed: www.badesikkerhed.dk
* Eller besøg Kystcentret i Thyborøn, og lær mere om understrøm, hestehuller og kystens dynamik.

For yderligere info kontakt naturvejleder og kystmorfolog Ulrik Geldermann Lützen, Kystcentret, Thyborøn