Hanstholmfæstningen

Hanstholm er et af de steder i landet, som blev dybest præget af den tyske besættelse fra 1940 til 1945. Under krigen gjorde tyskerne nemlig Hanstholm til deres stærkeste fæstningsanlæg i Danmark, ”Hanstholmfæstningen”. Fæstningen havde ved befrielsen et areal på ca. 9 km2 og bestod af ca. 450 betonbunkere. Alle Hanstholms 800 indbyggere måtte også i 1943 lide den tort at blive jaget bort fra deres by, fordi de kom i vejen for de tyske planer.
‍

Kæmpekanoner
Det vigtigste element i ”Hanstholmfæstningen” var et kystbatteri med fire store kanoner med en kaliber på 38 cm. Kanonerne kunne skyde 55 km og skulle sammen med et lignende anlæg ved Kristiansand i Norge spærre indsejlingen til Skagerrak for allierede krigsskibe. Kanonrørene havde en indvendig diameter på 38 cm, hvilket var nok til, at en slank, voksen mand kunne kravle ind i det. Hvert kanonrør vejede 110 tons og var 19 m langt.
Kanonerne stod i hver sin enorme bunker med et areal på ca. 3000 m2. I hver af bunkerne boede de ca. 90 soldater, som skulle betjene det komplicerede maskineri, som en sådan kanon er.

Bunkerne var indrettet med toiletter, baderum, centralvarme og elektrisk drevet ventilation. Det var altså et topmoderne bygningsværk, som det var ganske behageligt at bo i.
Det eneste soldaterne måtte savne var dagslys og rigtig frisk luft, for der var naturligvis ingen vinduer – det hører ikke til i en bunker!

Olsenbanden i Hanstholm
Efter krigen blev fæstningen nedlagt, men den blev dog ikke helt glemt. Den var stadig i folks bevidsthed, så i deres tredje film drog ”Olsenbanden” til Jylland, hvor de futtede rundt på ammunitionsbanen, og her stod de ansigt til ansigt med “filmhistoriens morsomste bombe”. Og i 1979 åbnede man endelig en af de store bunkere, hvor en af de 4 store kanoner med en kaliber på 38 cm havde stået, som Danmarks første bunkermuseum. I museumsbunkeren er mange af rummene ført tilbage til deres oprindelige form, så man kan se, hvordan soldaterne levede.
‍

Den gamle ammunitionsbane
De tungeste af kanonernes granater vejede 800 kg og for at kunne flytte dem rundt i området, byggede tyskerne en smalsporsbane. Ammunitionsbanen var oprindeligt fire kilometer lang, og på den transporterede man de tunge granater rundt mellem de fire kanonstillinger og seks store
ammunitionsbunkere. Det er bl.a. den bane, som man ser ”Olsenbanden” køre på i filmen. Museet har genetableret en kilometer af banen, så børn og voksne få sig en tur gennem den smukke natur i museumsområdet.