Jordbærret = dansk sommer

Jordbær (Fragaria) er vel nok den mest sommerlige spise, vi kender. Det søde bær, der er spækket med C-vitamin, forbinder de fleste med lækre kager, desserter, grød og klassikeren: rå jordbær med fløde og/ eller mælk og sukker på.
‍

Faktisk er jordbærret botanisk set en såkaldt flerfoldsfrugt, der består af mange bittesmå individuelle frugter indkapslet i den kødfulde blomsterbund. Det, man normalt opfatter som frugten, er teknisk set en opsvulmet frugtbund, sagt med andre ord er det, man spiser, egentlig den opsvulmede blomsterbund. Det er derfor, botanikere kalder jordbærret for en ”falsk frugt”- pseudocarp.
‍

De brunlige eller hvidlige ”kerner”, der normalt betragtes som frø, er de sande frugter, også kaldet nøddefrugter, og hver af dem omgiver et lille frø. Det betyder, at frøene er stenfrugter, hvor det kødede lag er reduceret, hvorved frugten biologisk set altså er en nød. Det er de små nødder, der kan sidde fast imellem tænderne, når vi bider i jordbærret - de blege ”kerner”, der dækker jordbærret - der altså er nøddefrugter, og det er disse, vi sår, hvis vi ønsker at dyrke jordbær fra frø! Disse nøddefrugter gør jordbærret yderst fiberrigt, og gennemsnitsjordbærret har faktisk 200 frø/nødder. Faktisk giver en halv kop jordbær flere fibre end en skive fuldkornsbrød og mere end 70 % af den anbefalede daglige tilførsel af C-vitamin.
‍

I Danmark dyrkes flere forskellige sorter, der oftest er hybrider mellem amerikanske arter - men også arter fra andre lande, og de har alle deres egne særegne kendetegn. Der er forskel på farven udenpå og indeni, formen, størrelsen, modningstiden, frugtbarheden, fastheden, konsistensen og ikke mindst smagen. Eksempler på forskellige sorter, dyrket i Danmark: Sals, El-santa, Honeoye, Florence, Polka, Dania, Dybdahl, Ostara, Pandora, Senga Sengana, Sonata og Korona. Der kommer hele tiden flere andre sorter til.

Navnets oprindelse
Vore hjemlige jordbær er krydsninger mellem amerikanske jordbærarter, og som så ofte før med frugtnavne har vi taget navnet jordbær fra tysk. Havde det været fra engelsk, så ville de have heddet ”stråbær”. Nogle mener, det kommer af, at man ofte lægger halm under jordbærrene, mens andre mener, det kommer af det gamle engelske ord for ”at sprede” (strew), fordi planterne spreder sig selv med udløberne. Jordbærret kloner faktisk sig selv i foråret ved at producere udløbere omkring moderplanten.

I foråret
Har man jordbær i egen have, og jordbærret er jo det mest udbredte bær i danske haver, så kan man bruge forårsmånederne til at sikre sig gode, stærke planter og en god høst. Suppler gerne jorddækket med plantemateriale eller måske bare et lag visne blade – men aldrig med kompost med stort kvælstofindhold. Når bærsætningen er i gang, tilfør da en smule omsat kompost, hvis ikke bladtilvæksten er så god, det er nemlig oftest disse planter, der kan give flest bær. Øverst kan man lægge et lag halm for at holde på fugtigheden og undgå skimmel, og så giver det renere bær, der kan spises lige fra planterne.

‍