Søndervig Sandskulpturfestival

Du er her

ÅRETS TEMA: ”Middelalderen”

I år tilbyder den legendariske sandskulpturfestival i Søndervig gæsterne på en spændende rejse tilbage til middelalderen. Oplev bondeoprør, adlens magt, de flotte riddere, pestens hærgen, reformationen, kongers rejse og fald, samt masser andre historiske højdepunkter, som er kendetegn for den tid.

Velkommen til en både spændende og anderledes oplevelse
De besøgende vil møde en 200 meter lang og 7 meter høj mur suppleret af 10 soloskulpturer, der tilsammen vil fortælle om en tid, hvor den sorte død kom til Danmark og slog 40% af befolkningen ihjel. Hvor adskillige konger kæmpede om tronen og den kriste kirkes magt over bønder såvel som adlen. Historien om unionen mellem Danmark, Norge og Sverige – og starten på reformationen med Martin Luther, hvor kirkens mænd mistede magten, da frelsen blev et mellemværende mellem den enkelte og gud. Se middelalderens dramatik og hverdag udført i sandskulpturer, når Søndervig Sandskulpturfestival for 18. år i træk er vært for en oplevelse ud over det sædvanlige!

Kom og oplev den kreative proces
Før den officielle åbning er det desuden muligt at kigge forbi festivalpladsen og se de mange skulptører, når de arbejder med deres værker – som de jo kun har 10 dage til at skabe. Fra mandag den 6. til onsdag den 8. maj får man for alvor indsigt i de kreative processer, når de 40 skulptører skulpturerer den 200 m lange og 7 m høje skulpturvæg fuld af motiver fra årets tema.

Plads til alle
Festivalpladsen er meget handicapvenlig, da vi har anlagt stisystemer med mørkt stenmel, så det er nemt at komme rundt på pladsen med fx kørestol og rollator. Pladsen har egen toiletvogn med flere toiletter samt et let tilgængelig handicaptoilet, bred opkørselsrampe samt pusleplads til de mindste. Det er også muligt at låne kørestol ved billetlugen. Vi har en skøn sandlegeplads, hvor børn og voksne selv kan afprøve deres kreative evner som sandskulptører.

Entré:
Voksne kr. 60,-
Børn t.o.m. 11 år kr. 30,- / Børn t.o.m. 4 år gratis.
Til grupper på min. 10 personer ydes der kr. 5,- i rabat pr. person.

Åbent for publikum:
6. maj - 31. august dagligt fra kl. 10-19.
1. september - 1. november dagligt fra kl. 10-17.
Åbningstiderne kan efter aftale ændres for større grupper.

Café Sandskulptur:
Salg af is, snacks, sandwich, øl og vand med mere.

Praktisk info:

  • Madkurv og drikkevarer må gerne medbringes.
  • På pladsen findes borde og bænke.
  • På pladsen findes handicaptoilet.
  • Pladsen er indrettet med stisystem således handicappede let kan komme rundt.
  • På pladsen findes en stor sandkasse hvor børn og voksne kan prøve egne evner som sandskulptør.
  • Hunde i snor må gerne medtages.
  • P-pladser til busser og biler.

Ved forudbestilling, kan vores dygtige personale, gratis, tilbyde en orientering om sandskulpturernes tilblivelse/opbygning (varighed ca. 20 min.). Vi ser frem til at modtage Deres bestilling på e-mail til info@sandskulptur.dk med angivelse af deltagerantal, dato og klokkeslæt for Deres besøg, og De vil herefter modtage en bekræftelse.

Med venlig hilsen
Søndervig Sandskulpturfestival

Kontaktinformation

Adresse: 
Lodbergvej 44
Søndervig
6950 Ringkøbing
Telefon: 
+45 2889 7844
E-mail: 

Overnatning i nærheden