FIND MUSEER, ZOOER, FORLYSTELSEPARKER OG ANDET
Oplevelser og attraktioner i Danmark
Memphis Mansion, der åbnede i 2011, er en hyldest til Elvis Presley, Kongen af Rock’n’Roll, og Johnny Cash, The Man In Black.
Udvendigt set er det svært at se forskel på Memphis Mansion og Graceland, Elvis’ hjem i Memphis. Indvendigt er det dog en helt anden sag. Her finder du, foruden vores Elvis-museum, vores store souvenir- og merchandise-shop, selskabs- og mødelokaler samt vores amerikansk-inspirerede diner Highway 51.
Memphis Mansion rummer de eneste stationære Elvis- og Johnny Cash-museer udenfor USAs grænser.

Lad dig fascinere af en af Europas største modeljernbaner – over 90 forskellige tog i drift. Stort europæisk anlæg med bjerge og tunneller samt dansk anlæg. Små legebaner og togstart med trykknapper giver børnene mulighed for aktiv medvirken.

Morsø Traktormuseum er landets ældste traktormuseum.
Samlingen blev grundlagt for mere end 25 år siden, helt nøjagtig den 23. oktober 1980. I dag består samlingen af ikke mindre end 80 forskellige traktorer fordelt på ca. 40 mærker. Den ældste er en Case fra 1919, den nyeste er en Hela fra 1960.
Museet har igennem de sidste 15 år også importeret traktorer fra f.eks. det tidligere DDR og Polen. Derudover er der importeret traktorer fra Holland, Tyskland, Canada, Norge, Sverige og Tjekkiet, hvorved samlingen er blevet ganske unik. Udstillingen er fordelt på 1200 m² i 4 haller. Mange af traktorerne er forspændt, originale redskaber.
